Spring til hovedindhold
 

Ny mand på DBI IT-holdet

Flere af jer fangede det nok allerede, da vi præsenterede Bilstatistik.se i sidstee uge. Vi har ikke bare budt velkommen til et svensk produkt, men også til en ny svensk kollega.

Andrée Peters Heino er nyeste mand på DBI IT-holdet, og med sin rolle som salgs- og markedsansvarlig for Sverige er det ham, du får i røret, når du søger svar på dine spørgsmål om Bilstatistik.se.

Privat bor Andrée lidt udenfor Helsingborg (eller et kanonskud fra Helsingør, som svenskerne åbenbart siger 😳) med sin kone og sin lille datter, som han bruger al sin fritid på. Han er ligesom os andre bilnørd til fingerspidserne, og særligt elbilerne får Andrées hjerte til at banke.

Andrée er bidt af en gal it-entreprenør, og han har arbejdet professionelt med software til autobranchen siden 2011, hvor han lancerede værktøjet Bilprospekt, der i dag anvendes af mere end en tredjedel af Sveriges nyvognsforhandlere. De senere år har han været i folden hos svenske Car.info, så man må sige, at vi har at gøre med en mand, der er fortrolig med det svenske marked, vi nu ser ind i.

I er altid velkomne til at række ud til Andrée, hvis I har spørgsmål til Bilstatistik.se.

Vi håber, at I vil tage rigtig godt imod ham

Kontakt:
Andrée Peters
Salg- og markedschef, Sverige