Vedtaget: Nu må kommuner forbyde ældre dieselpersonbiler i de store byer
Kører du i en ældre dieselbil? Så kan det snart være slut med at tage bilen, hvis du skal en tur forbi en af landets store byer. På AltOmBilen.dk kan du allerede nu se, om netop din bil kan blive berørt af lovændringen.
Mere end 86.000. Så mange personbiler kan nu blive smidt på byporten i København, Aarhus, Odense, Aalborg og Frederiksberg.
I sidste uge vedtog Folketinget nemlig en ændring af miljøbeskyttelsesloven, der giver de fem befolkningstætte kommuner mulighed for at forbyde en række af de ældste dieseldrevne personbiler adgang til miljøzonerne. Hertil giver lovændringen kommunerne mulighed for at indføre nulemissionszoner, hvor kun fuldelektriske biler må færdes.
Hvilke personbiler er omfattet?
Hidtil har de danske miljøzoner udelukkende omfattet varebiler og tunge køretøjer, men nu står det altså de fem store kommuner frit for også at lade reglerne omfatte de ældre dieseldrevne personbiler, der ikke er udstyret med et partikelfilter – enten direkte fra fabrikken eller et eftermonteret et af slagsen.
Men som det gerne er med lovgivning, så kan reglerne (og undtagelserne) være noget kringlede.
Tjek om din bil må køre i miljøzonerne
Det er netop de mange regler, der en stor del af baggrunden for, at vi hos DBI IT A/S, har valgt at stille værktøjet AltOmBilen.dk gratis til rådighed for forbrugerne.
Niels Damkjær, administrerende direktør for DBI IT A/S, udtaler:
”Vi synes, det giver mening at bruge vores viden om det danske køretøjsmarked til at bidrage med gennemsigtighed og til at hjælpe forbrugerne med at svare på nogle ret væsentlige spørgsmål. Med AltOmBilen.dk kan man på få sekunder tjekke, om ens egen bil eller den brugte bil, man overvejer at anskaffe sig, kan blive omfattet af forbuddet”
Relaterede nyheder